Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Rigtig mange mennesker er for det meste rigtigt meget oppe i deres hoveder og mister derved kontakten til, hvad der sker i kroppen, når den udsættes for pres/belastninger. Jeg har altid været optaget af, hvordan krop og psyke hænger sammen og har gennem mit  lange arbejdsliv som pædagog i special området set og oplevet mange forskellige problemstillinger gennem tiden.

Jeg er socialpædagog siden1997 og arbejdet indenfor de fleste områder i det pædagogiske fag, men mest inden for specialområdet. Jeg har i 2007 taget en psykoterapeutisk uddannelse (4årig), (SIF) Systemisk integreret familie terapi for, at blive klogere på både mit eget virke men også for, at forstå de mennesker jeg arbejder med og omgås.

Jeg er uddannet positiv psykologi vejleder i 2013, som har fokus på menneskers styrker frem for svagheder, hvilket jeg er meget optaget af  både privat og i mit arbejde. Der er så rigelig, der tager udgangspunkt i mangler og svagheder, hvilket efter min mening ikke fremmer motivationen for ændringer eller måden at anskue livet på. Det gav mig mere styrke, da jeg har oplevet sorger flere gange i mit liv både da jeg var yngre og i mit voksenliv.

Jeg syntes stadig der manglede en brik i mit puslespil og den faldt på plads, da jeg tog TOTUM kropsterapi  uddannelsen i 2019 og blev endnu mere bevidst omkring, hvordan både krop og sind hænger sammen og ikke mindst forstå de følelsesmæssige udfordringer, der sætter sig i kroppen. Det gælder især, når sindet har været på overarbejde længe, og viser sig som fysiske tilstande i kroppen. 

Det har været en rejse jeg ikke vil have været foruden, hvor jeg gennem teori/kropsterapeutiske behandlinger mærkede hvad der rørte sig i kroppen og sammen med åndedrætsøvelser kunne slippe gamle spændinger, så der blev bedre plads til at være mig. Det vil jeg meget gerne give videre til mine klienter.

Jeg har løbende taget andre spændende ting, der optager mig så jeg har en bred vifte af forskelige tilbud at vælge imellem, idet jeg godt synes man kan kombinere og sammensætte en behandling alt efter behov.  

Jeg hedder Charlotte og bor i en skøn by i Nordjylland der hedder Mariager med min mand og to katte. Vores børn er voksne og flyttet hjemmefra. Til dagligt arbejder jeg i et projektarbejde som socialpædagog, men har flere fridage om ugen. Der står jeg til rådighed i min klinik, Charlottes Kropsterapi, som er indrettet i vores skønne hus og tilbyder forskellige behandlinger. Behandlingerne kan bruges selvstændigt eller kombineres. 

Ser frem til at møde dig. 

Mvh Charlotte